Jeg har ad flere omgange interviewet Lis i hendes hjem i Ishøj. Hver gang med nye fortællinger og nuancerede indsigter i bo og leve i Ishøj,
Uddrag af samtaler :
“Jeg er helt vildt vanvittigt forelsket i at bo i Ishøj. Fordi det er en fantastisk by med et fantastisk netværk og hjælpsomhed. – En kæmpe hjælpsomhed fra alle sider, mellem hinanden.”
Hvem har ikke kørt hurtigt på en knallert
“Det er ikke det man plejer at høre om Ishøj, men det er sådan det er. Det kan godt være vi har en 3,4 eller 10 unge mænd som synes det er sjovt at gå ud og spille med musklerne. Men det har der jo altid været. Det er ikke noget vi mærker noget som helst til. Det kan være en eller anden idiot der kører for hurtigt på en ATV, men helt ærligt. Jeg kørte da også 3 på en knallert, da jeg var ung. Så det kan ikke hidse mig op. Det må jeg tilstå.”
Vi hjælper og støtter hinanden.
“Bare i det boligselskab hvor jeg bor hjælper vi hinanden meget. Nu kom jeg hjem efter svær sygdom og var totalt handicappet. Pludseligt får jeg at vide at min havestue skal males. Og så er gode råd dyre, når jeg sidder i kørestol. Men hvad sker der. Der sker det at bestyrelsen skriver til mig på facebook: Hvis du har brug for hjælp til når du skal have malet, så kommer vi 3-4 stykker og fjerner alt fra din udestue og vi sætter det på plads igen. Det er der jo ikke mange der gør. Sådan helt uden at jeg har bedst om det. Det er helt vildt godt. “
“Vi har mange klubber alene i den her boligforening. Vi har en petanqueklub, en keramikklub, en madklub, Vi har en hyggeklub. Og en fotoklub. Og det er ikke noget vi betaler for.”
“Da jeg kom var der en hel del med dem og os. Det synes jeg slet ikke der er mere. Jeg kan give et eksempel: Der var en pensionist der fik stjålet hendes pung i en forretning, det satte hun et oplag på vores Ishøj, Og der gik ikke 3 min så stod alle dem med fremmed baggrund i kø for at betale for hende. Og give hende penge tilbage. De skal ikke komme og sige noget om at vi ikke kan leve Multi-kulti. For det kan vi! Og det kan jeg godt lide. “
Mig: er det det sted i danmark der er flest forskellige nationaliteter?
“Ja jeg tror vi er 112 forskellige nationaliteter i Ishøj, det mærker man ikke meget til. Der er nogle enkelte der har svært ved at tale dansk. Så må man jo hjælpe hinanden ikke. Og så er der nogen der går med tørklæde og nogen der går med noget andet. And so what. Min bedstemor gik da også med tørklæde. Jeg kan ligesom ikke se problemet. “
Mig: man har i medierne meget travlt med at fortælle at her er meget utrygt at bo. Hvad mener du om det?
Her er ikke utrygt.
“Det er noget vrøvl. De unge mænd der går rundt er søde og hilser. Og når man har grå hår ligesom mig, så er der lidt respekt omkring mig. hvis jeg står og bakser med noget jeg ikke kan, så kommer de og hjælper mig. Så der er ikke utrygt her. Det har der været, men det er der ikke mere. Lige da jeg flyttede hertil, der kunne der godt være en del overfald på stierne, men det er der ikke mere. Kommunen gør sindssygt meget for at komme i mål med et ordentligt resultat. På et tidspunkt startede kommunen der der hedder Vores Ishøj og ansatte en koordinator til at prøve og samle foreningslivet. Og så mødes vi nede i et hus og lavede sådan nogle sammenspisninger. Alle tog noget med fra det land de kom fra og så spiste vi sammen. Det gjorde vi ret tit. Og så fortalte vi hvilket arbejde vi lavede i de forskellige foreninger. “