Lisbeth 🤍 :” Som et menneske, der skal udvikle sig, modnes og vokse. Sådan er Ishøj.” Igår besøgte jeg igen Lisbeth i hendes rækkehus i Ishøj . Jeg er dybt taknemmelig for den tillid Lisbeth og de andre jeg taler med, viser mig og mit projekt “Ishøj Indefra”, som netop handler om at fortælle stedet indefra og nedefra. Dette er beboernes egne fortællinger om deres sted. Ikke mediernes. Ikke statens. Jeg har besluttet at lade projektet tage form efter de interviewedes fortællinger, som alle er dybt personlige og dermed forskellige. Alle med forskellige årsager til at bosætte sig i Ishøj. Projektet udfolder fortællinger om liv der leves på godt og ondt og i nogle tilfælde, på trods. Fortællinger om et sted der har udviklet sig over tid, et sted der har udfordringer, men som trods dette også er et godt og trygt sted at bo. Et sted de har dyb tilknytning til, er groet samen med fysisk og relationelt. Fortællinger om stamsteder hvor man mødes, forbinder sig med og hjælper hinanden. Jeg glæder mig til nye møder 🤍