“ Taastrupgaard er hjem for mig. Det er her jeg føler mig tryg. “
Interview i forbindelse med dokumentation af kunstprojektet “kysset” i Taastrupgaard.
I Taastrupgaard har jeg udført en række interview med beboere, hvor jeg gav dem mulighed for at fortælle deres perspektiv og oplevelse af at bo i Taastrupgaard. Dette i forbindelse med en selvfunden praktik ved det boligsociale team i TG.
uddrag af interview:
“ Mange ved ikke at det er helt almindelige mennesker der bor her og helt almindelige liv der leves . Når man hører noget om Taastrupgard, er det kun de negative fortællinger der kommer frem. Om Hærværk og ballade. Men det er langt fra noget vi oplever her i hverdagen”
Stigmaet
Det værste ved at bo I Taastrupgaard er ikke at man ikke føler sig tryg, som vi så ofte hører. Det værste er at man er dømt på forhånd. At folk udefra ser ned på os der bor her, er noget vi tit bliver mødt med. Jeg føler at man bliver undervurderet som menneske og oplever en politisk arrogence. Nogle politikere tager kun herud kun for at lede efter nogle bestemte negative historier. Som de kan bruge i deres politiske dagsorden. De vil meget gerne fortælle om og fastholde TG i en negativ fortælling om: ballade, uregérlige unge, og TG som parallelsamfund. Uanset hvilken “Ghetto” man taler om, glemmer man at det er mennesker der bor her.
hvad er det gode liv?
Men hvad er det for et liv politikerne gerne vil have at vi lever. Man kunne spørge dem hvad de synes et godt liv er. hvornår er det godt nok. er vi ikke gode nok ? Er det ikke også at bo et sted hvor man føler sig hjemme og er tryg. hvor man har en historie og relationer. For sådan er det jo for mange der allerede bor her i Taastrupgaard